CPS-GfK er nu en del af YouGov!

31.01.2024

Så skete det! Det vi har gået og ventet på de seneste måneder. Vi kan nemlig nu med glæde fortælle, at vi, Consumer Panel Services GfK og dermed også Mini-Danmark Panelet, nu officielt er blevet en del af YouGov, en førende og global online marketing, research og dataanalyse-virksomhed med hovedkvarter i England.

Samarbejdet med YouGov vil ikke umiddelbart ændre måden, hvorpå medlemmer af Mini-Danmark Panelet registrerer indkøb i appen GfK MyScan, og måden hvorpå der deles data forbliver ligeledes uændret.

Men vigtigst af alt, nok for de fleste af vores medlemmer, er, at pointsystemet forbliver det samme. Det betyder, at alle medlemmer fortsat kan modtage ugepoint, loyalitetspoint, deltage i månedlige konkurrencer mv.. Medlemmer skal derfor fortsætte samarbejde med os som sædvanlig og fortsat registrere som tidligere.

På længere sigt er YouGov fokuseret på at udvikle og forbedre vores platforme og overordnede medlemsoplevelse for at gøre det nemmere for alle vores medlemmer at blive belønnet for registreringer mv.

Vi vil gerne sige et stort tak til alle jer, der er medlem i panelet Mini Danmark. Jeres tid og registreringer er værdsat!

Tilbage