Danskerne går mere op i bæredygtig indpakning og plastikforbrug end svenskerne

20.02.2024

Bæredygtighed, plastikindpakning og lokaltproducerede produkter er muligheder, som vi vægter forskelligt i Danmark og Sverige. Der er nemlig forskel på, hvad danskerne og svenskerne synes er vigtigt, når det gælder bæredygtighed.

37% af danskerne mener, at bæredygtighed er vigtig for dem, hvorimod kun 31% af svenskerne mener det samme. Til gengæld er det vigtigere for svenskerne med lokalt producerede produkter. Her mener 66% af svenskerne, at det er vigtig med et udbud af lokalproducerede produkter, hvorimod kun 52% af danskerne mener det samme.

Danskerne er derimod gladere for bæredygtig indpakning af madvarer. Her svarer 30%, at det er vigtigt med en bæredygtig indpakning, hvorimod 23% svenskerne svarer det samme. Når det gælder holdningen til plastikindpakningen af dagligvarer, er det også danskerne, der er mest bekymrede. Her svarer 75%, at det bekymrer dem, hvor meget plastik, der ender i deres indkøbskurve. For svenskerne er det kun 57%, der har samme bekymring.

Når det gælder palmeolien, ser vi den største forskel blandt de to lande. 37% af svenskerne synes, at udbud af produkter uden palmeolie er vigtigt. Her svarer kun 10% af danskerne, at udbud af produkter uden palmeolie er vigtigt. Palmeolie er altså ikke noget, os danskere generelt går særlig meget op i, når det gælder at skabe en sundere klode.

Tilbage