Madspildet stiger I Danmark, det vil Regeringen ændre på

21.05.2024

Mængden af mad, der bliver smidt i skraldespanden, vokser. Derfor sætter regeringen nu ind med tiltag, der skal mindske madspild i Danmark. Helt konkret er det omkring 900.000 tons mad, der ellers godt kunne være spist, som ryger i skraldespanden hvert år. Det viser en ny opgørelse fra Miljøstyrelsen.

Selvom det største madspild sker i produktionen af fødevarer, er Regeringen klar med en ny strategi mod madspild, som skal hjælpe både virksomherder og borgere med at mindske deres madspild. Strategien, som består af hele 15 punkter, har til formål at skaffe ny viden om madspild, kortlægge barrierer for at mindske madspild i virksomheder og fødevareproduktionen samt oplyse borgerne om emnet.

Men hvor meget mad smider medlemmer af GfK Mini Danmark egentlig ud? Det har medlemmer af panelet kunnet stemme på i en quickpoll på portalen. Her stemte hele 45% af medlemmerne, at de smider mad ud Få gange månedligt. 23% stemte Én gang om ugen, hvoraf 11% stemte Flere gange om ugen. Kun en enkelt procent stemte Hver dag og 18% stemte Aldrig. En enkelt procent stemte Ved ikke.

Hvad medlemmerne gør for at mindske deres madspild er forskelligt. I en anden quickpoll, hvor det var muligt at vælge flere svarmuligheder, angav hele 59%, at Jeg køber varer, som er tæt på udløbsdato. 58% angav, Jeg køber kun det ind, jeg ved, jeg skal bruge. 31% angav Jeg køber mindre ind, end hvad jeg førhen har gjort, mens hele 75% angav, Jeg spiser mange rester, så jeg smider mindre mad ud. Sidste udsagn var altså det mest udbredte blandt medlemmerne. 2% svarede, Ingenting mens 2% svarede Ved ikke/Andet til denne quickpoll.

Tilbage